At arkitektur skal opleves hersker der næppe uenighed om. Men vi møder og tilegner os megen arkitektur gennem tegninger, fotos og beskrivelser. Bygninger skal tegnes, præsenteres og forklares, før de overhovedet kan blive opført. Der er vidt forskellige fremstillingsformer og formuleringer, der hører til ved tegnebordet, i konkurrencer, i udgivelser, til kritik og i undervisningen. Præsentationsformerne kan både være nøgternt værktøj og en stærk manifestation af et arkitektursyn. Det samme gælder for design, hvor selv de mest anskuelige prototyper og modeller ledsages af plancher og forklaringer. Der hører mange kommunikationsformer til designprocessen, og de spiller ofte med i den endelige præsentation.
Selv når vi står ved færdige objekter eller bygninger, spiller ord og billeder en rolle, for at vi kan få øje for dem og få dem i tale. Derfor er arkitekter og designere i stigende grad tvunget til at sætte billeder og ord på deres projekter, visualisere dem og tale om dem – og dermed gøre dem både synlige og forståelige for andre. Ikke alene er megen arkitektur og design blevet konceptuel i en sådan grad, at den kræver at blive konkretiseret i billeder og få ord med på vejen. Nok så vigtig er det, at større projekter – som så meget andet – skal brandes, så bygherren kan bruge sit domicil til at skabe sig et passende image. Uanset hvordan man ser på denne udvikling, virker det ofte som om, at en på forhånd indregnet storytelling er en forudsætning for, at bygninger kan opfylde deres mission i dag.
Der kan således være god grund til at se på såvel den visuelle som den verbale præsentationsæstetik, undersøge hvordan design, arkitektur og byrum præsenteres verbalt i fx store konkurrencer, og hvorledes den verbale beskrivelse virker sammen med forskellige visuelle præsentationsmåder. I hvilken forstand kan verbalsproget frembringe arkitektur – eller i det mindste styre vores perception af den? Er det verbale og det visuelle i virkeligheden uløseligt sammenfiltret? Kan nye visualiseringsformer som computeranimation fremme bestemte udtryk? Hvordan er arkitekturhistorien blevet illustreret gennem tiderne – hvorfor og med hvilket resultat?
Hverken italesættelse, visualisering eller andre medieringer af arkitektur og design er blot vedhæng til det egentlige, der fremstår som sagens kerne. Ligesom billedet ikke kun er en afbildning af et givet arkitektonisk værk, gør sproget noget med arkitekturen, det handler ikke kun om den.
Tilmelding senest mandag den 22. februar 2010
Seminaret indledes med middag onsdag aften den 21. april, og slutter fredag over frokost den 23. april. Prisen pr. deltager vil - for ophold og forplejning inkl. festmiddag torsdag aften - være 2.900,00 kr. Tilmeldingen skal ske pr. mail til sekretær Ella Pedersen (elp@sbi.dk) senest 22. februar 2010.
I mailen oplyses navn, stilling / titel, arbejdssted, adresse, e-mail adresse, telefonnummer og EAN-nummer, hvis et sådant haves. Der vil efterfølgende blive fremsendt en faktura til indbetaling af deltagergebyret.
Med venlig hilsen
Planlægningsgruppen bestående af:
Jørgen Dehs, Forskerskolen ved Arkitektskolen Aarhus
Henrik Oxvig, Forskerskolen ved Kunstakademiets Arkitektskole
Henrik Reeh, Forskerskolekonsortiet for Kultur og Medievidenskab, Københavns Universitet
Anders Troelsen, Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet
Anders V. Munch, Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet
Lise Bek, tidligere Aarhus Universitet
Gregers Algreen-Ussing, tidligere Kunstakademiets Arkitektskole
Claus Bech-Danielsen, Statens byggeforskningsinstitut, Ålborg Universitet.